temp0052_topimg
Vi holder det vi lover... 

 

 sol-orientering 1 
 sol-orientering 2 
 Sol-orientering 3 
 sol-orientering 4 
 Beregn. 
 Måler. 
 Ledningsnet 
 Produktion forbrugsforskelle. 
 Produktion generator. 
 Produktion motor. 
 Produktion teknisk udstyr. 
 50 års jubilæum. 
 Vedtægter 2014 
 Forretningsorden 
 Forretningsorden Allonge 
 Formandens beretning 2011 
 Formandens beretning 2012 
 Formandens beretning 2013 
 Formandens beretning 2014 
 Formandens beretning 2015 
 Generalforsamlingsreferat 2015 
 Klage vejledning. 
 Vedtagne alm.leveringbetingelser 
 Vedtagne tek.leveringbetingelser 
 Aflæsningsskema. 
 Priser 2014-2015 
 Vedtagne priser 2015-2016 
 Årsregnskab 2007-2008 
 Årsregnskab 2008-2009 
 Årsregnskab 2009-2010 
 Årsregnskab 2010-2011 
 Årsregnskab 2011-2012 
 Årsregnskab 2012-2013 
 Årsregnskab 2013-2014 
 Årsregnskab 2014-2015 
  Følg solvarme projektet  
  Forside  
  Personale.  
  Flytning  
  Anlæg  
  Produktion.  
  Værket  
  Fra os til dig.  
  Årsregnskab.  

    

 Kontoret er åben 

  Torsdag  kl.9.00-15.00 

    
Har du styr på 
din varme ?

  

 Husk at melde din flytning


 



 

 Varmeafbrydelse.

Onsdag den 25. maj vil der være lukket for varmen i tidsrummet 9.00 - 13.00 på grund af rørarbejde på værket i Søndergade.

                                                                         

 

 

                                                                                            Maj brev 2016

 

"Kom maj du søde milde" hedder en sang. Foråret indtil nu har været en kold fornøjelse. Ikke bare kold men også blæsende og våd. Det sætter varmeforbruget i vejret. Derfor vil vi gerne, selv om vi ikke bestemmer, have noget mildere vejr. Hvordan det påvirker den enkelte varmeaftagers forbrug / ender ved årsafslutningen ultimo juni er ikke til at sige, for rigtig mange faktorer spiller ind.

Solvarmeanlægget er begyndt at producere til "byen". Først skulle akkumuleringstankens vand varmes op, det er den nu, så nu flyder vandet via en varmeveksler ud til byens varmeaftagere. Fra Lergården flyder vandet til Søndergade, hvor det om nødvendigt bliver boosted / yderligere varmet op (alt efter nødvendighed) inden det skal "glæde" i Egtved by.

Solvarmeanlægget er som sagt i drift men der mangler en del små / store ting inden vi kan melde "helt klar". Det er nødvendigt at etablere nogle dræn, ellers forbliver solfangerfeltet "det jyske søhøjland". Der skal plantes både levende hegn samt stålhegn.

Det er dejligt at vi nu er næsten ved vejs ende med opførelsen af en ny produktionsplatform til omkring 30 mio.kr. der kan producere ca. 25 % af varmebehovet på årsbasis.

 

Forårshilsner

Egtved Varmeværk

 

                                                                        April brev 2016

Egtved Varmeværk har fået ny leverandør – solen. Fra 4. april har solen skinnet på vor fangere på Lergårdens jorder. Tirsdag den 5. produceredes ca. 50% af dagens energibehov via sol. Det kommer dog ikke ud i nettet, da vi først skal have varmet akkumuleringstanken op til maksimal lagerkapacitet, inden "varmen" sendes til byen. Således hæver temperaturen sig dagligt, og inden længe begynder den fossilfri varme at cirkulere til Egtved by.

 

Noget af det sidste der har voldt problemer er Søndergade og Lergården skal kunne tale sammen. Sammen med transmissionsledningen, blev et føderør for en fiberoptisk ledning nedgravet. Da fiberkablet skulle pustes igennem bød det på så store forhindringer at der måtte vælges et tyndere kabel og lave en samling omkring midten af strækningen. Der er nu "hul" igennem og nødvendige signaler kan komme frem og tilbage.

 

Det at vi nu producerer varme på sol, betyder ikke at anlægget er færdigt – langt fra. Som "enhver har kunnet se, har Lergårdens jorder været det "Jyske Sø højland". Det har været noget rigtig "plutte" og har vanskeliggjort arbejdets udførelse. Vi skal have drænet vådområderne væk. Der skal plantes dels et levende hegn rundt om hele herligheden, ligesom der bliver sat et stålhegn op. På det bygningsmæssige er der småreparationer, så det hele spiller optimalt.

 

Vi vil på et senere tidspunkt annoncere en dag, hvor det er muligt at se anlægget. Det bliver formentlig lige efter sommerferien. Mere herom senere.

 

Bestyrelsen har på sit møde den 5. april besluttet at solvarmeanlægget skal suppleres med en nødgenerator. En dieselmotor tilkoblet en generator. Hvorfor nu det? Egtved Varmeværk er nødt til at sikre sine værdier. Skulle situationen opstå at sol fra en skyfri himmel, og at der samtidig er en strømafbrydelse – så vil glykolen (bruges til frostsikring af anlægget) i anlægget koge op, og sætte sig som katastrofale belægninger i solvarmeanlægget. I værste fald kan det betyde 100% havari på anlægget. Generatoren kobler sig automatisk ind ved strømudfald, og af igen når strømmen er genetableret.

 

 

Hvad mener Egtved Varmeværk om indholdet i VAF artikel den 29. januar 2016.

4. februar 2016.

Den 29. januar havde VAF en artikel om at TVIS vil bygge ud for 251 mio. kr. TVIS vil fremføre varme til Egtved Varmeværk, og en række andre varmeværker udenom TVIS hidtidige forsyningsområde. Bestyrelsen for Egtved Varmeværk benægter ikke TVIS´ ønske, men en aftale om leverance, er på ingen måde aftalt.

 

Fakta:

TVIS har haft møde på Egtved Varmeværk (juni 2015) og Egtved Varmeværk har været hos TVIS (august 2015). Indholdet fra TVIS har ikke været konkret, og ikke af en karakter som Egtved Varmeværk kunne arbejde videre med. Vi lytter og vi vil fortsat lytte positivt til, hvad der fremføres fra TVIS. Vi har bedt TVIS om at komme med et konkret forslag, der kan tages stilling til. Skåret helt ud i pap:

 Hvad er prisen på varmen leveret Søndergade 35 i Egtved.

 

Vor holdning

Egtved Varmeværk modtager gerne fjernvarme fra TVIS, såfremt det ud fra investerings-, omkostnings- og betingelsesmæssige vinkler er bedre for Egtved Varmeværk end andre måder at tilvejebringe energien til forbrugerne på.

Vi har betingelser til en aftale. TVIS´ transmissionsledning, der skal gå fra Vejle via Haraldskær, Jerlev, og Ødsted til Egtved, må på ingen måde påføre EV flere omkostninger end de der relaterer til fremførsel af varmen til Egtved.

Aftalen skal have mulighed for hele tiden at kunne optimeres, og indlemme varmeproduktion på Egtved Varmeværk, der kan tilvejebringes til lavere priser end de, som der aftales på. Markedet er hele tiden i så stor teknisk, politisk, økonomisk udvikling at der ikke kan laves aftaler til "tid og evighed".

Vi ikke vil betragtes som kunde i et eventuelt aftaleforhold. Vi vil være partner sammen med de øvrige værker der skal tilsluttes, og med det have den fornødne indflydelse på driften. Andelsejede værker, kommunalt ejede og bestyrelsen har nødvendigvis ikke de samme interesser.

Ingen af Egtved Varmeværks forbrugere skal være i tvivl om at bestyrelsen står på mål for at sikre forbrugerne den lavest mulige varmepris, på de bedst mulige betingelser og med den største fleksibilitet – holdt op imod enhver anden produktionsplatform, der måtte være mulig.

Afslutning

Denne udmelding er ikke et tilbundsgående udtryk for holdninger i bestyrelsen for EV. Det er umiddelbare tanker på baggrund af artikel, skrevet i VAF den 29. januar 2016. EV kan ikke gengive artiklen her på grund af ophavsrettigheder, men henviser til VAF.

Egtved Varmeværks formand, Anders Rønshof

 

 

 

                                                                Februar brev 2016

 

Som aftalt på generalforsamlingen 2014-2015 er Egtved varmeværks forretningsorden er nu at finde på hjemmesiden. Den er værktøjet til hvordan bestyrelsen arbejder indadtil, udadtil og med hinanden.

I uge 6 begynder påfyldningen af vand på den nye 2.000 kubikmeter store tank på Lergården. Det rå vand vi får fra Egtved Vandværk skal behandles så det har en bestemt surhedsgrad og så vidt mulig af iltes. De sidste solfangere bliver også monteret. SUNMARKS montører har de sidste dage haft glæde af det frostvejr vi har haft. Installeringen af teknik i bygningen på Lergården fortsætter.

Egtved Varmeværk påtænker installering af nødgeneratoranlæg i tilfælde af strømsvigt. Ved strømsvigt om sommeren er der potentiel risiko for at den sukkerlage der er i solfangerne kan koge op og karamellisere, med havari som konsekvens. Tilsvarende vil vi med nødstrømsanlæg kunne opretholde varmeforsyningen i byen. Beslutning herom tages på et kommende bestyrelsesmøde.

 

Lørdag den 23. januar var fotografen på Lergåren. "Spætten" var i gang – den maskine der rammer stålprofiler i jorden som panelerne skal monteres i. Det er ikke til for almindeligt fodtøj at færdes på byggefeltet, så billedet af spætten er taget på afstand. Det er musikalsk næsten Carl Nielsensk: Tågen letter. Det gjorde den bare ikke i lørdags.

                                                                          Godt nytår til vore forbrugere.

 

Januar informationer

 

Med skiftet at 2015 til 2016 har vi nu taget hul på et år, hvor vi tilfører endnu en produktionsplatform til det at producere varme. Solen bliver et segment med 20- 25% af det årlige varmebehov, sørge for varmeproduktionen "spiller" optimalt. De øvrige produktionsplatforme er: Kedeldrift, motordrift med el-produktion og el-kedeldrift. Det er i skrivende stund ikke til at sige, hvordan vi kommer til at producere. Solproduktion vil have prioritet, og de andre produktionsformer må indkobles i forhold til økonomiske og tekniske helhedsbetragtninger.

Indholdet på vore hjemmeside skal opdateres. Det vil ske i den kommende periode. Det er primært det tekniske, der skal opdateres jf. ovennævnte.

Referatet fra generalforsamlingen 2014-2015, vil være at finde på vor hjemmeside fra 15. januar 2015. Bestyrelsens forretningsorden kommer det også i løbet af en fjorten dages tid. Den er gjort færdig og vedtaget men mangler den samlede bestyrelses underskrift.

 

Dansk Fjernvarme skriver den 6. januar 2016:

Antallet af solvarmeanlæg er steget kraftigt de senere år. For 10 år siden havde landets fjernvarmeselskaber tilsammen opstillet knap 40.000 kvadratmeter solpaneler, hvilket svarer til fem-seks fodboldbaner. I 2014 hed tallet 550.000 kvadratmeter og i 2016 ventes det at lande på omkring 1,3 millioner kvadratmeter. Det svarer til 180 fodboldbaner og en procentvis stigning på over 3.000 siden 2006.

Solen supplerer gassen

De mange barmarksværker på landet har i mange år haft astronomiske varmepriser fordi de er bundet til naturgas. Men da solen ikke er et brændsel, må naturgasværkerne gerne benytte den til at supplere varmeproduktionen. Det er derfor især naturgasværkerne, der investerer i solvarmeanlæg.

Desuden er solvarmeteknologien blevet både bedre og billigere de seneste år, hvilket gør den konkurrencedygtig og endnu mere attraktiv.

 

Egtved Varmeværk

 

Julebrev

 

 

 

Varmeaftagere, leverandører, personale og bestyrelse ønskes en rigtig god jul samt et godt nytår, og de bedste ønsker for 2016.

 

Året, som vi snart rinder ud, har været særdeles spændende. Fra meget planlægningsarbejde omkring solanlægget er vi nu i anlægsfasen. Man kan nu se konturerne på, hvad det skal ende med at blive til.

 

Tak til personale, for det i hver i sær har gjort i jeres funktion, for at have gjort et godt arbejde.

 

Tak til leverandører der alle har bidraget til det værket gerne ville have (og som vi da også har betalt for).

 

Tak til en bestyrelse, der har set til at værket har fungeret godt. En bestyrelse der konstant overvåger, afstikker rammer og har visioner for den fremtidige produktion og drift af Varmeværket. Overgangen fra 7 til 5 bestyrelsesmedlemmer er nu godt indarbejdet, og de resultater vi forventede – giver nu de ønskede resultater.

 

Vi har ønsker for 2016. Som det vigtigste skal Regering og Folketing se at få vedtaget, hvordan decentrale kraft-varmeværker skal producere i fremtiden, når tilskuddet til motordrift falder væk. Der er set i planlægningens skarpe lys ingen tid at spilde. Vi skal også indstille os på en mere intensiv overvågning gennem benchmarking (spejling) i forhold til andre værker og til besparelsespotentiale. Egtved Varmeværk drives ganske fornuftigt, og ingen varmeaftager har grund til at pege fingre.

 

Kedeldrift har i år været den primære varmekilde. Motordrift og El-kedler har bidraget til produktionen. De kommende års produktion afhænger det offentliges beslutninger af, hvordan vi skal producere. Investeringer i nye produktionsplatforme eller "køb af færdigvare" er et vægtigt spørgsmål Egtved Varmeværk skal tage stilling til.

 

Som Mogensen og Kristiansen i "Borgen" på TV2 afslutter deres udsendelser med: Dette år har været spændende, men næste år bliver endnu mere spændende!

 

 

 

 

 

 

 

 

Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol

Investeringer i store sol­fangeranlæg til fjernvarme er eksploderet i 2015. 86 anlæg er i dag i drift, og yderligere 33 er under planlægning. Fagfolk jubler.

Af Sanne Wittrup 23. okt 2015 kl. 05:15

Fjernvarmeselskaberne investerer i store solfangeranlæg som aldrig før.På årets første ti måneder er solfangerarealet på fjernvarmeanlæg vokset med 36 pct., og ved udgangen af året med 64 pct. i forhold til 2014.

I dag er 86 store solfangeranlæg i drift rundt om i landet med et samlet areal på 759.000 m2, og yderligere 33 anlæg er planlagt bygget i løbet af resten af året og ind i 2016.

Samlet set er der tale om investeringer på omkring 1,5 mia. kroner frem til i dag og yderligere 1,4 mia. kroner i planlagte investeringer.

Afdelingsleder Per Alex Sørensen fra Planenergi, der har været rådgiver for mange sol-fjernvarmeanlæg, forklarer udviklingen således:

»Anlæggene er blevet billigere, teknologien er velkendt i fjernvarme­kredse, og så er det blevet en god forretning at skifte dyr naturgas ud med solvarme om sommeren.«

Når udviklingen eksploderer lige nu, hænger det også sammen med, at det første års produktion på solvarmeanlægget kan tælles som en energibesparelse, der i øjeblikket er i høj kurs: et anlægstilskud i størrelsesordenen 10 pct. Ordningen gælder indtil videre kun anlæg, som er bestilt i 2015 og opført senest i 2016.

 

Tilskuddet har været udslagsgivende for det flisfyrede Løkken Fjernvarme i forhold til at investere i et 12.000 m2 stort solfangeranlæg til 21 mio. kroner:

»Investeringen går i nul her og nu, men vi ser det som en slags rettidig omhu, da vi regner med, at biomassepriserne vil stige i fremtiden,« siger driftsleder Claus Christensen.

For få uger siden sendte Silkeborg Forsyning en lokalplan i høring på det til dato største anlæg i Danmark: et 120.000 m2 stort anlæg til 250 mio. kroner.

Hos Dansk Fjernvarme tror man, at udviklingen vil fortsætte efter 2016, selv om tilskudsordningen falder bort. De decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker står nemlig til at tabe det såkaldte grundbeløb, hvilket vil belaste værkernes økonomi væsentligt. Som Ingeniøren skrev i september, risikerer forbrugerne, at en regning på gennemsnitligt 4.000 kroner årligt ender hos dem:

»Derfor skal værkerne finde billigere alternativer til naturgassen, og her kan solvarme stadig være med,« siger teknisk konsulent Rasmus Bundgaard Eriksen.

Kort: Se de danske solvarmeanlæg


For Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er den eksplosive udvikling en positiv overraskelse:

»Der skal en hel del sol ind i fjernvarmen for at få det fossilfrie energisystem til at hænge sammen, så det er rigtig fint, at udviklingen går så hurtigt, og at solvarmen tilsyneladende også er begyndt at kunne begrænse brugen af biomasse på kraftvarmeværkerne,« siger han.

I Danmark har vi ikke noget officielt mål for udbredelsen af solvarme, men i Energistyrelsens fjernvarme-scenarie regner man med, at otte-ti procent af fjernvarmen produceres med solvarme i 2020, og samme resultat findes i Varmeplan Danmark, som Aalborg Universitet og Rambøll står bag.

Sidstnævnte forudsætter en udbygning med cirka 200.000 m2 om året fra 2010 til 2020 – og dette niveau ser nu ud til at være realistisk.

Hos Energistyrelsen kommer udviklingen også bag på AC-medarbejder Jens Windeleff:

»Det her er klart gået stærkere, end vi forventede. Det er, som om det smitter fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk,« siger han og tilføjer, at udviklingen vil afspejles i styrelsens kommende basisfremskrivning af energiområdet.

De mange solvarmeanlæg på fjernvarmeværkerne vil med udgangen af 2015 kunne producere omkring 1 pct. af den samlede fjernvarme og spare atmosfæren for 84.000 ton CO2 om året, når de fortrænger naturgas på værkerne.

Kilde: Ingeniøren 23.10.15

 

 

 Varmeværket har lukket for varmen onsdag den 28.10.15 fra kl 20.00 til torsdag den 29.10.15 kl 09.00 på grund af ombygning på værket

 

Naturgasfyrede kraftvarmeværkers el-produktion fortsætter styrtdyk

Nu producerer de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker kun 500 timer årligt. Et fald på hele 85 procent. De manglende indtægter fra el-produktion truer kraftvarmeværkerne, som tilmed mister grundbeløbet om kort tid.

El-produktionen på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker fortsætter sit styrtdyk. Nu producerer de ca. 250 kraftvarmeværker kun 500 timer gennemsnitligt på årsbasis, viser en ny opgørelse fra fjernvarmens tænketank Grøn Energi. Endnu et markant fald fra ca. 1400 året før.

Årsagen er, at med afgiftsbelagt naturgas som brændsel, kan kraftvarmeværkerne ikke konkurrere på el-markedet mod vindmøller, vandkraft og tysk kulkraft.

- El-produktionen er nu reelt gået helt i stå hos rigtig mange værker, fordi de ganske enkelt ikke kan konkurrere med den støttede vindkraft. Når grundbeløbet bortfalder, så er udsigten nu udelukkende kæmpe prisstigninger hos disse kraftvarmeværker, siger Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke.

Omkring 100 af de i alt 250 decentrale kraftvarmeværker har ikke noget alternativ til naturgas og har ikke udsigt til at få det med de nuværende rammebetingelser og vil få prisstigninger på over 4000 kroner for et standardhus. Derfor haster det ekstremt meget at politikerne løsner bindingen til naturgas eller sænker afgifterne, så kraftvarmeværkerne får reel mulighed for at kunne gøre noget for at modvirke varmeprisstigningerne.

- Tiden er ved at rinde ud. Når rådhusklokkerne ringer nytårsaften 2018, så er det for sent. Og tre år er reelt for kort tid, når 100 værker på en gang skal omstille sig, advarer Kim Behnke.

Handling nu

Usikkerheden rammer ikke bare de mere end 250.000 husstande, som er tilkoblet de 100 hårdest ramte kraftvarmeværker, der bliver ramt hårdest. Også for det samlede energisystem ser fremtiden dyster ud, fordi en naturlig følge er, at de ellers høj-effektive kraftvarmeværker bliver skrottet.

Dermed mister el-systemet back-up-kapacitet. Alternativet er, at man må købe sig dyrt til denne back-up-kapacitet på andre måder.

- Politikerne er simpelthen nødt til at påtage sig ansvaret nu og agere. Sagen kan ikke sparkes til hjørne endnu en gang. Det kræver handling nu, siger Kim Behnke.

 

(indrykket 02-09-2015)
 

Der er generalforsamling  den 20/10 -2015 i forsamling huset Egtved

så sæt endelig et STORT X i kalenderen.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig,
Her vil vi fortælle om hvad der er sket i Egtved varmeværk i dette regnskabsår. m.m.


Sol

1. juli 2015 starter det nye fjernvarme år, og det bliver et af de mest spændende i værkets historie. 

Egtved Varmeværk går ind i fjerde tidsalder. Første var etableringen i 1956, anden var udbygning til decentralt kraftvarmeværk i 1994, tredje var etableringen af 4 MW elkedler. og nu etableringen af et solvarmeanlæg til knap 30 mio. kroner. 

Vi har nu så meget styr på byggesagsbehandlingen, fået finansieringsmulighed på plads, at Egtved Varmeværk går i gang med at opføre et 7 MW solvarme anlæg med tilhørende teknikbygning og akkumuleringstank, transmissionsledning til værket, omfattende ombygninger på selve værket for at optimere driften, og endelig etablering af et nyt SRO anlæg til overvågning af hele produktionen og samspillet med og dem. 

De første anlægsarbejder er begyndt, idet vi har modtaget rør til transmissionsledningen, Vi har bestilt betonelementer til teknikhuset på Lergårdsvej. Alle leverandører er bestilt efter en afholdt licitation styret af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll. 

De leverandører der blev valgt:

1.1 For solfanger entreprise blev Aron/Sun mark valgt.
1.2 Østergaard entreprise A/S for entreprisen rør i terræn.
1.3 Tjæreborg Industri A/S for Maskinskininstallation.
1.4 F.W. Rørteknik A/S for akkumuleringstank.
1.5 Tjæreborg Industri A/S for Entreprise på EL-SRO.
1.6 Jorton for bygningsentreprise.

Leverandørerne bydes velkommen til et rigtig godt samarbejde omkring den bundne opgave hver især har fået.

Solvarmeanlægget forventes nok at blive færdigt i indeværende år men forventes ikke at indgå i normal drift før foråret 2016.

Egtved-Posten og Vejle Amts Folkeblad vil løbende i tekst og billeder referere fra solvarmeprojektet.

Det indgår i projektet at et antal får skal afgræsse solfangerfeltet. Interesserede fåreavlere må gerne henvende sig til Egtved Varmeværk.

 

Priser

Bestyrelsen har på møde 5608 vedtaget at afregningsprisen for 2014-2015 skal være 580,00 kr. excl. moms. Der er kørt et årsregnskab med 11 måneders kendte tal samt en simulering af den sidste måned. Resultatet er at samlet set skal der udbetales knap en mio. kr. til værkets forbrugere.

Tilsvarende har værket besluttet at den pris der anmeldes til Energistyrelsen for 2015-2016 også bliver 580,00 kr. + moms. Det forbrug den enkelte varmeaftager bliver sat til bliver et gennemsnit af de sidste 2 års forbrug. Det betyder ”alt andet lige” at aconto raterne for året for den enkelte bliver lavere.

De 4 rater og deres forfald, afkølingstariffen, gebyrer, faste afgifter og målerleje fortsætter uændret. 1. rate forfalder 1. august 2015.

Egtved Varmeværk, ønsker sine varmeaftagere en rigtig god sommer.